Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske lideler, der på verdensplan påvirker ca. 40 millioner mennesker. I Danmark regnes med en prævalens på 0,5 - 1% i befolkningen, svarende til at der konstant er ca. 50.000 personer i Danmark med behov for antiepileptisk behandling.
Epilepsi er et symptom, der viser sig ved en række lidelser karakteriseret ved gentagne, spontane anfald af bevidstheds- og/eller motoriske forstyrrelser pga. abnorm aktivitet i grupper af hjerneceller.
Epilepsi er beskrevet i hele menneskets historie. De tidligste optegnelser er dateret til ca. 2000 år før kristus og fundet på stentavler i Babylon. Igennem tiden er epilepsi beskrevet som noget overnaturligt, magisk, helligt osv. Hippocrates beskrev som den første ca. 500 fk. lidelsen som en dysfunktion af hjernen, han troede at den stammede fra en overproduktion af "flegma", en af de fire kropsvæsker, og foreslog en behandling af diæt og medicin. Hippocrates' tanker blev først taget alvorligt i det 19' århundrede. I det gamle Grækenland troede man, at guderne kastede mennesket til jorden, deraf ordet epilepsi, der betyder: angrebet, holdt nede eller besat.
Årsager
Det vides ikke præsist, hvad der udløser et epileptisk anfald. Hjernen består af millioner af nerveceller - neuroner. Hvert neuron modtager elektriske impulser fra andre neuroner. Det kan hos nogen patienter måles, at der sker en abnorm elektrisk udladning i hjernen under selve anfaldet. Årsagen til dette kan være såvel symptomatisk som idiopatisk. For en del ligger der desuden et arveligt moment.
Epilepsi er i virkeligheden flere forskellige sygdomsgrupper, med hver deres forløb. Af praktiske hensyn er det vigtigt at underopdele epilepsien. Dette gøres bl.a. udfra typen af anfald. Klassifikationen af epilepsi diskuteres intenst, men generelt opdeles de epileptiske anfald i to hovedgrupper:
A) Primært generaliserede anfald
Her er hele hjernen involveret fra begyndelsen af anfaldet. Bevidsthedssvækket - ingen forvarsler.
Der er flere typer:
Absencer (fravær)
Tonisk-klonisk (kramper)
Myoklonier (hurtige ryk)
Astatisk (fald)
B) Partielle anfald
Ved denne form involveres til at begynde med kun en lille del af hjernebarken. I disse tilfælde kan man ofte påvise en strukturel fejl i et specifikt område. Den elektriske udladning kan i nogle tilfælde sprede sig til en større del og give bevidsthedspåvirkninger og måske ende med et krampeanfald (sekundært generaliseret). Ved et sådant anfald kan der forekomme et varsel.
Den til grund liggende sygehistorie er afgørende for at mistanken til epilepsi kan stimuleres. I nogle tilfælde er det helt oplagt, i andre kan det være sværere at stille diagnosen.
Man kan bekræfte en mistanke om epilepsi ved at foretage en EEG-undersøgelse (elektroencefalografi), hvor man måler hjernens elektriske aktivitet. Det er dog ikke hos alle patienter med epilepsi, man kan se noget i EEG'et.
Yderligere kan man undersøge hjernen ved hjælp af forskellige skanningsundersøgelser. Sædvanligvis benyttes to former, en røntgenbaseret CT-scanning og en magnetisk baseret MR-scanning.
På baggrund af anfaldstype, hyppighed, EEG-undersøgelse, starttidspunkt for det første anfald, vurdering af den kognitive udvikling (hos børn) samt en række andre faktorer kan man inddele epilepsien i forskellige syndromer. Prognosen er vidt forskellig for de forskellige former.
Behandlingens formål er at forebygge anfald. Årsagen fjernes ikke, men man fjerner anfaldene og minimerer dermed risikoen for blivende påvirkning af hjernen, samt skader i forbindelse med anfald (fald m.m.).
Behandlingen af epilepsi er først og fremmest medicinsk. Hovedparten bliver anfaldsfri af den medicinske behandling, mens andre må leve med anfald resten af livet.
Vær rolig. Personen har ikke smerter og er ikke i livsfare. Beskyt personen mod stød og slag. Når kramperne er ophørt, så forsøg at lægge personen på siden, sørg for frie luftveje.
Tilkald kun læge/alarm 112, hvis
anfaldet varer mere end 5 minutter
anfaldet gentager sig
anfaldet sker under badning
eller hvis personen er kommet til skade
Bliv ved personen til bevidstheden er returneret, og personen kan klare sig.
Nødhjælpskort kan rekvireres hos Dansk Epilepsiforening på telefon 66 11 90 91 eller via e-mail til epilepsi@epilepsiforeningen.dk.
God idé med faste tidspunkter for indtagelse af medicin
For at sikre en stabil virkning af medicinen er det en fordel at tage den på nogenlunde samme tid hver dag.
Fordele ved at anvende en doseringsæske
Når man skal tage medicin dagligt, kan man komme ud for, at man bliver i tvivl, om man har glemt at tage en enkelt dosis af sin medicin. Derfor kan det være en god idé at bruge en doseringsæske, således at man kan kontrollere, om de tabletter, man skulle have taget, rent faktisk er blevet taget.
Glemt medicin
Hvis du har glemt at tage din medicin, på det tidspunkt du plejer, skal du tage den, så snart du opdager det.
Anfaldskalender
Effekten af medicin mod epilepsi vurderes primært på, hvor mange anfald man har. Derfor er det vigtigt at registrere, hvornår man har anfald. Da det kan være svært at huske, hvor mange anfald man har haft indenfor en bestemt periode, er det en god idé at bruge en anfaldskalender til at registrere sine anfald. Anfaldskalenderen skal du vise til lægen, hver gang du er til kontrol.
Blodprøvetagning
Når du skal have taget en blodprøve for at få målt indholdet af epilepsimedicin, er det vigtigt at blodprøven tages medicin-fastende. Dvs. at det skal være mindst 8 timer siden du sidst tog medicin. Selvom blodprøven først bliver taget op ad formiddagen, er der normalt ingen grund til at være bange for at få et anfald. Måltider og drikke må indtages uden forbehold.
