Bipolar lidelse

På Hippocrates' tid blev årsagen søgt i en dysregulering af de 4 kropsvæsker! Men allerede i det 2. århundrede blev hjernen identificeret som arnested for denne lidelse.

I begyndelse af det 20. århundrede blev termen "manio-depressiv psychosis" benyttet.

Kraepelin advokerede for, at mani og depression var forskellige præsentationer af den samme lidelse, selvom han ikke differentierede mellem unipolar og bipolar affektiv lidelse. Senere formulerede Leonhard den formulering, der stadig benyttes i dag med en klar adskillelse af bipolar og unipolar affektiv lidelse.

2-5% af befolkningen rammes af bipolar affektiv sygdom. Det er en alvorlig tilstand, som - ubehandlet - ofte kan være livsødelæggende for den syge og for de pårørende.

Sygdommen kan debutere og forløbe på mange ulige måder, men den debuterer ofte omkring 20-årsalderen. En stor begivenhed eller en somatisk lidelse kan udløse første episode. Der kan gå mange år mellem episoderne resulterende i, at mange patienter kan være fejldiagnostiseret som unipolar.

Manien er depressionens modsætning, karakteriseret ved løftet stemningsleje og højt humør, som let kan skifte til irritation og aggitation. Stort aktivitetsniveau, tankeflugt, koncentrationssvigt, selvovervurdering og forringet dømmekraft, nedsat søvnbehov og øget seksuel interesse. Hallucinationer og vrangforstillinger kan forekomme.

Mildere form for mani. Symptomerne er identiske med mani, men knap så udtalte. Patienter med hypomani kan som regel fungere socialt.

Nedsat stemmningsleje, sortsyn, manglede social interesse og kontakt, ingen selvtillid, manglende energi, skyldfølelse, koncentrationsbesvær. Selvmordstanker kan forkomme, søvnproblemer, nedsat appetit og vægttab.

Den blandede form af såvel maniske som depressive træk. Patienten kan svinge fra gråd/irritation til opstemthed på sekunder. Risikoen for selvmord er større ved de blandede former end ved den rene depression.

Består ofte af en kombination af samtaleterapi og stemningsstabiliserende medicin.

Information om produkter:

www.lk-online.dk

www.laegemiddelstyrelsen.dk

God idé med faste tidspunkter for indtagelse af medicin

For at sikre en stabil virkning af medicinen er det en fordel at tage den på nogenlunde samme tid hver dag.

Fordele ved at anvende en doseringsæske

Når man skal tage medicin dagligt, kan man komme ud for, at man bliver i tvivl, om man har glemt at tage en enkelt dosis af sin medicin. Derfor kan det være en god idé at bruge en doseringsæske, således at man kan kontrollere, om de tabletter, man skulle have taget, rent faktisk er blevet taget.

Glemt medicin

Hvis du har glemt at tage din medicin, på det tidspunkt du plejer, skal du tage den, så snart du opdager det.

Hvis du er tvivl, så kontakt din læge.