Bipolar lidelse

Bipolar affektiv lidelse har været genstand for medicinsk forskning i århundreder. Det hurtige og ofte uforklarlige skifte mellem manisk eller submanisk tilstand til depressive episoder og omvendt har krævet en forklaring.

På Hippocrates' tid blev årsagen søgt i en dysregulering af de 4 kropsvæsker! Men allerede i det 2. århundrede blev hjernen identificeret som arnested for denne lidelse.

I begyndelse af det 20. århundrede blev termen "manio-depressiv psychosis" benyttet.

Kraepelin advokerede for, at mani og depression var forskellige præsentationer af den samme lidelse, selvom han ikke differentierede mellem unipolar og bipolar affektiv lidelse. Senere formulerede Leonhard den formulering, der stadig benyttes i dag med en klar adskillelse af bipolar og unipolar affektiv lidelse.

2-5% af befolkningen rammes af bipolar affektiv sygdom. Det er en alvorlig tilstand, som - ubehandlet - ofte kan være livsødelæggende for den syge og for de pårørende.

Sygdommen kan debutere og forløbe på mange ulige måder, men den debuterer ofte omkring 20-årsalderen. En stor begivenhed eller en somatisk lidelse kan udløse første episode. Der kan gå mange år mellem episoderne resulterende i, at mange patienter kan være fejldiagnostiseret som unipolar.